Vi har i de senere år oplevet, at de kristne værdier i Danmark er kommet under pres. Church of Love ser det derfor som sin opgave, at formidle disse værdier til især nydanskere, som kommer fra lande, hvor værdier som tolerence og lighed har dårlige vilkår.
Tolerence betyder meget for Church of Love. Church of Love tolererer alle uanset etnicitet, køn, religion osv. Selvom vore fokusområde er nydanskere med en muslimsk baggrund, er ALLE velkomne i kirkens fællesskab. Dette er også noget vi bekræfter i trosbekendelsen, når vi siger ”almindelige kirke”, som betyder en kirke, der er universel og dermed for alle.
Lighed handler om, at vi har lige rettigheder i samfundet og skal ikke afgøres efter hvilken tro, race, materielle rigdomme man har osv. Dette har også sin rod i kristendommen, hvor Jesus ikke vurderede mennesker på baggrund af deres materielle success, fordi vi alle er skabte af Gud.
Tro og love
Valgmenighedens bekendelsesgrundlag er Folkekirkens evangelisk-lutherske, dvs. Bibelen, Den apostoliske,
Den nikænske og Den athanasianske Trosbekendelse samt Den augsburgske Bekendelse og
Luthers Lille Katekismus
Bekendelsesgrundlag
Valgmenighedens bekendelsesgrundlag er Folkekirkens evangelisk-lutherske, dvs. Bibelen, Den apostoliske, Den nikænske og Den athanasianske Trosbekendelse samt Den augsburgske Bekendelse og Luthers Lille Katekismus.
Luthers lille Katekismus
Luthers lille Katekismus udkom første gang i 1529, altså under reformationen. Skriftet er Luthers sammenfatning af den kristne tro og lære udlagt for almindelige mennesker.
Den augsburgske Bekendelse
Den augsburgske Bekendelse blev skrevet af reformatoren Philip Melanchton og forelagt kejseren i 1530. Bekendelsen kendes også som Confessio Augustana (CA). Den augsburgske Bekendelse er den lutherske kirkes teologi udtryk i en række korte artikler.
Den athanasianske Trosbekendelse
Den athanasianske Trosbekendelse er skrevet ca. år 435. Bekendelsen blev skrevet efter stridigheder om den rette forståelse af treenigheden.
Den nikænokonstantinopolitanske Trosbekendelse
Den nikænske Trosbekendelse, som den kaldes i Den danske Salmebog, stammer fra det første kirkemøde i år 325, hvor kirkeledere fra hele den kristne verden formulerede en fælles bekendelse, som alle kristne kirker kunne tilslutte sig. På et nyt kirkemøde i Konstantinopel i 381 blev den udvidet. Folkekirkens gudstjenesteordning giver dog mulighed for at bruge Den nikænske Trosbekendelse i højmessen i stedet for Den apostolske Trosbekendelse.
Den apostolske Trosbekendelse
Den apostolske Trosbekendelse er folkekirkens ældste bekendelsesskrift. Den indgik formentligt i oldkirkens dåbsundervisning og dåbsliturgi. Bekendelsen anvendes ved folkekirkens gudstjenester og i forbindelse med dåb og konfirmation.
Værdigrundlag, mission og vision
”Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden. Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.” (Joh 13,34-35)
”For ligesom legemet er en enhed, selv om det har mange lemmer, og alle legemets lemmer, så mange som de er, dog danner ét legeme, sådan er det også med Kristus. For vi er alle blevet døbt med én ånd til at være ét legeme, hvad enten vi er jøder eller grækere, trælle eller frie, og vi har alle fået én ånd at drikke.” (1. Kor 12.12-13)
”For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskelig ordning, hvad enten det er kongen som magthaver eller statholdere, som sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem, der gør det gode.” (1. Peter 2.13-14)
”Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Matt 28,18-20)
I Valgmenigheden Church of Love tror vi, at vejen til Gud er åben for den, som tror, at Jesus er Guds søn, at Han er Guds inkarnerede Ord, at Han blev pint og korsfæstet for vores skyld og begravet, men at Han opstod igen fra de døde og nu sidder ved Faderens højre hånd. Vi tror også, at Han skal komme igen i herlighed for at dømme levende og døde.
Vi tror, at Helligånden er levende og nærværende i enhver, som tror. Det er ved Helligåndens hjælp, at vi kan bære troens frugter, som er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Gal 5:22
Vi tror på missionsbefalingen som Guds evige plan og vi finder det nødvendigt og en uundværlig pligt for alle kristne over hele verden at gå frimodigt ud og forkynde Guds kærlighedsbudskab purt og rent.